Giv energien videre

EU-Kommissionen har i går onsdag lanceret et udspil til ny teleregulering. Udspillet har fokus på at fremme investeringer i højhastighedsbredbånd, herunder fibernet, som skal ruste EU i den digitale økonomi. Kommissionen har fået estimeret behovet for båndbredde i 2025, og det viser, at 3 ud af 4 borgere og virksomheder i EU forventes at have et internet-behov på op til 1 Gbit/s (1.000 Mbit/s) eller mere. EU-Kommissionen foreslår derfor en mere investeringsvenlig regulering til fremme af højhastighedsbredbånd.

Boblebad, pejs og havudsigt er ikke længere det eneste, der afgør om danske sommerhusejere kan finde lejere i sommermånederne. I den digitale tidsalder er hurtigt internet i stigende grad en faktor der afgør, i hvilke klitter turister tilbringer deres sommerferie. Desværre halter danske sommerhuse efter i udrulningen af bredbånd, viser nye tal.

De nordjyske kommuner og Region Nordjylland indfører fælles retningslinjer for nedlægning af bredbåndskabler. Dansk Energi bakker initiativet op og har indgået aktivt i arbejdet med at gøre det mere attraktivt for telebranchen at investere i bedre bredbåndsdækning til gavn for virksomheder og borgere i hele Nordjylland.

Det er afgørende, at tele- og energiselskaberne får de bedst mulige rammevilkår for investeringer, så de kan nå hurtigt og så langt ud i landskabet som muligt med en ny digital infrastruktur. Det er konklusionen i en ny analyse fra Netplan, der har regnet på det private investeringsbehov ved udbygning af digital infrastruktur til hele landet.

Antallet af kablede bredbåndsforbindelser på mindst 100 Mbit/s er mere end tredoblet fra 75.000 til 263.000 i løbet af 2015. Det skyldes især en opgradering af kabel-tv net og energiselskabernes fortsatte udbygning af fibernet i både byer og i mange landdistrikter. Det viser den helt nye telestatistik, som Energistyrelsen har offentliggjort.